lørdag 14.07 - 2012

Gratis Yoga-workshop: Shine like the Sun

kl. 15:00

Lørdag d. 14. juli afholdes der yoga-workshop i Ungdomshuset. Arrangementet sker i samarbejde med Kristine fra Moving Mind, som er uddannet yoga-instruktør fra Hamsa Yoga Studio i København, og vil foregå i det lokale der kaldes for Svederen. Svederen ligger på 1. salen i annexet i Ungdomshuset, og er et stort lyst lokale, som oprindeligt er bygget til at lave sport i, og har derfor et affjedrende trægulv som er lækkert at lave yoga på.



Arrangementet starter kl. 15., hvor der først vil være mulighed for at klæde om og at hilse på hinanden. Herefter tager Kristine over, og vil guide både øvede og nybegyndere igennem en sjov dag med yoga, som vil have karakter af workshops med fokus på samarbejde, styrke og sved - og udfordring af egne grænser på en fed måde i trygge rammer. Temaet for workshoppen er "shine like the sun", og vil indeholde en masse strålende, hjerteåbende yogastillinger og partnerøvelser.



Efterfølgende vil der blive serveret et lækkert yoga-inspireret aftensmåltid i caféen. Måltiden kan nydes i Bogcaféen, hvor vi vil vise en film om yoga.



Yoga-workshoppen er gratis og kræver ingen tilmelding. Aftensmaden kræver til gengæld tilmelding, og du tilmelder dig ved at sende en mail til Mette Morgenstjerne. Maden koster 25 kr., som betales ved ankomst. Der vil endvidere være mulighed for at købe drikkevarer, og Moving Mind vil tage nogle lækre yoga-tasker og muleposer med til salg.


https://www.facebook.com/MetteMorgenstjerneCPH


Program:
15.00-17.30: Yoga-workshop (Svederen)
17.30: Aftensmad (Caféen)
18.00-20.00: Yoga-film (Bogcaféen)



Alle aldre, former, farver, køn osv. er meget velkomne - om du aldrig har dyrket yoga før eller om du er en erfaren yogi.


Medbring gerne egen yoga-måtte hvis du har, og tag behageligt tøj med til at lave yoga i. Undlad helst at spise et par timer før, det er rarest ikke at have maven fuld når man dyrker yoga, og tag gerne en flaske vand og et håndklæde med til svedige hænder og fødder.


Vi glæder os til at se jer!


https://www.facebook.com/MovingMindYoga